vintherjensen-2Sagen mod Lars Hedegaard ble 14. februar anket af Statsadvokaten.

Statsadvokaten har anket frifindelsen af Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, der er tiltalt for racistiske udtalelser om muslimers voldtægt af børn. Det oplyser politiassessor Jakob Buch-Jepsen i Københavns Politi. Lars Hedegaard blev 31. januar frifundet ved Retten på Frederiksberg, men står det til statsadvokaten, skal han idømmes en bødestraf ved ankesagen i Østre Landsret. Tiltalen bygger på brudstykker fra et interview til internetbloggen snaphanen.dk, som Lars Hedegaard gav i december 2009 under en julefrokost. Han sagde om muslimer, at: "de voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far." Dommeren på Frederiksberg fandt de udtalelser "forhånende og nedværdigende" over for muslimer, men Lars Hedegaard vidste ikke, at julefrokost-interviewet ville blive offentliggjort. Derfor blev han frifundet, og han kaldte dommen for "en fantastisk sejr for ytringsfriheden."