Kilde: B.T./ Ugebrevet A4. den 9. August 2010. Fremhævelse: PVJ.
Dansk Folkeparti, har fremsat det udmærkede forslag, at der skal nedsættes en kommission, bestående af økonomer og talnørder, der kan kortlægge, hvad indvandringen fra den ikke vestlige kulturkreds koster Dronningeriget Danmark.
Danmarks Nationalbank, har ganske vist for et par år siden lavet en udførlig rapport, der fortæller, at de mange indvandre fra den ikke vestlige kulturkreds, sammenlagt er en økonomisk belastning. Men god gering kan ikke gøres for ofte.
I en tid, hvor verdensøkonomien er svag, kan danske politikere ikke tillade sig at se bort fra disse økonomiske kendsgerning. Der bliver rigeligt at tage stilling til i fremtiden!
Ifølge B.T. den 9.8 /10 skriver sociologen Paul Jorion, der i 2004 i bogen ”La crise du capitalisme américain” beskrev hvordan først den amerikanske og derefter den globale økonomi ville blive rystet, når subprimelån-boblen sprang.
Paul Jorion skriver bl.a følgende:
”Diverse bankøkonomer og centralbankchefer har travlt med at lægge låg på bekymringer og pessimisme og forsøger desperat at tale gang i økonomien og forbruget. Men de tager fejl. Grueligt fejl.”
Det er ifølge Paul Jorion først og fremmest staternes gæld, der udgør problemet. Til Ugebrevet A4. Siger han følgende:
”Der er slet ikke penge nok på lånemarkedet på grund af krisen, og det vil derfor være de svageste stater, der må betale den højeste rente, hvilket vil svække dem yderligere og gøre verdensøkonomien endnu mere skrøbelig. Når en lang række kreditlån på det amerikanske boligmarked skal fornys i 2012, som er brugt til at bygge kontorer og hoteller, forudser sociologen med speciale i økonomi, at korthuset vælter.”
”Hvem vil låne til at finansiere disse bygninger, hvor værdien er raslet ned på grund af krisen? Det bliver en ren massakre”, siger Paul Jorion. Og han mener massakre med stort M, for den vil overgå subprime-krisen.
Paul Jorion er meget pessimistisk og siger følgende:
”Vores økonomier hviler på kredit, og efterhånden som kreditsystemerne udvikler sig, bliver de mere og mere skrøbelige. Hvorfor? Fordi A skylder penge til B, som skylder penge til C, som igen skylder penge til D. Helt banalt. Jo mere kompliceret gældsnetværket bliver, desto mere indbyrdes afhængigt bliver det. Og hvis én pludselig styrter i afgrunden, kan det trække alle de andre med i faldet, fordi de lige pludselig heller ikke er i stand til at indfri deres gæld og obligationer”
Ugebrevet A4 stiller Jorion spørgsmålet, om bankerne har lært noget af krise:
Det mener han ikke. ” Men hvorfor skulle de også det? De er kommercielle virksomheder, og deres eneste rationelle mål er at tjene penge.”