Kilde: Nyt fra Dansk Samling nr. 3-2010.
I det seneste nummer ”Nyt fra Dansk Samling” nr. 3 – 2010, kan der læses følgende under overskriften ”Indvandring, udlændinge, flygtninge, indfødsret”.
”Dansk Samling understreger, at ingen ikke-dansk har nogen selvfølgelig eller naturgiven ret til at opholde sig i Danmark eller til dansk indfødsret.
Kun det danske folk har en naturgiven indfødsret; alle andre kan alene være her med gæsteret. En gæst opholder sig hos værten, så længe værten finder det rimeligt. Det afhænger ofte af gæstens opførsel.
Danmark har aldrig været et indvandringsland. Det har også indtil for nylig været Danmarks ønske at holde egentlig indvandring ude. Men i praksis har en omfattende indvandring fundet sted til Danmark siden 1960 érne og især siden flygtningelovens vedtagelse i 1983.
Indvandringen har været af den mest uheldige art, idet der ikke bare er tale om et meget stort antal, men også et meget stort antal fra kulturer og lande, der ligger dansk-nordisk kultur og Danmark fjernt.
Resultatet af dette kyniske samfundseksperiment er skræmmende. En gruppe indvandrere (herunder flygtninge, indvandrere og familiesammenførte med opholdstilladelse eller dansk indfødsret samt disses efterkommere) fra såkaldte tredjelande, især fra lande hvor muslimsk kultur er fremherskende, skaber endog meget store problemer for det danske samfund.
Der er ikke længere blot tale om kultursammenstød, men om fysiske overgreb på danske, der må finde sig i hån, spot, overfald, drab og voldtægt mm. Fra indvandreres side. Flere steder i Danmark er usikre for landets egne børn. De svageste rammes først og også ofte hårdest. Det går i første færd især ud over almindelige kvinder og børn samt hjemløse, ludere, alkoholikere, bøsser, handicappede og narkomaner.
En ting er, at store mængder fremmede i landet i sig selv udgør en trussel mod de danskes odelsret, men værre bliver det af, at disse fremmede i vid udstrækning er en direkte plage for danske. Spage politiske forsøg på at ændre kursen er hidtil slået fejl.”