Kilde: Kristeligt Dagblad/ Dagbladet The Nation den 19 juli 2010. Fremhævelse: PVJ. Publisert 25. juli 2010.
Alt imens Europa drøfter et burka og niqab-forbud i det offentlige rum, kommer der en overraskende meddelelse fra det overvejende muslimske Syrien.
Her har man forbudt 1200 kvindelige lærere der bærer niqab, der dækker hele kroppen, at undervise i skolerne. De 1200 kvindelige lærere er i stedet blevet overflyttet til administrativ arbejde i det offentlige system.
Den syriske undervisningsminister Ali Saad begrunder beslutningen med, ”at undervisningen i de syriske skoler følger en objektiv, sekulær metode og dette undergraves af et slør, der dækker ansigtet.” Det sker i et land, hvor 87 procent af befolkningen er muslimer. Ifølge Dagbladet The Nation, er diskussioner om tørklædet stort set gennemført uden offentlig diskussion. Fra menneskerettighedsorganisationen National Organisation of Human Rights, kritiseres forbudet blandt andet for også at ramme lærere, der kun har båret niqab udenfor arbejdspladsen. Talsmanden for organisationen Ammar Qurabi udtaler blandt andet:
”Sekularisme betyder for mig tolerance. At forbyde lærere at bære niqab udenfor klasseværelset er i strid med den holdning. Sekularismen skal beskytte din ret til at klæde dig som du vil. Det handler om personlig frihed.”
Det er noget vrøvl. Udenfor ens eget private hjem, befinder man sig i det offentlige rum, her gælder de sekulære principper. Her vedkender man sig selv overfor det omkringliggende samfund. Hverken mere eller mindre. Jeg vil opfordre ministeriet Lars Løkke Rasmussen, til omgående at følge Syriens gode eksempel.