{jcomments off}T.v.: Sveriges Riksvåpen. Foto: Wikimedia Commons.
Gertrud Galster i Sverige har gjort seg noen tanker om året 2014.
Så er år 2014 overstået! Skrinlagt. Det var ikke for muntert, og jeg håber, at det nye år bliver venligere. Jeg har været så forbasket gal i hovedet på mig selv, så nu må jeg tage mig i nakken og begynde med at ønske alle gode venner et godt nyt år.
Thorvaldsen tog varsel af det nye års første dag, så da lægerne 1844 forbød ham at arbejde den dag... Han døde i Theatret den 24. marts. Verden er fuld af spådomme, og det er aldeles ligegyldigt.
Men, så lad mig arbejde på denne Nytårsdag ligesom på andre dage. Midnattens mangefarvede glimt fra byen, henover grantopperne, er slukket i en grå novemberhimmel.
Sverige de sidste ti år
I 2003 blev folk i de smålandske skove chockerede over flere brutale rovmord på ensomt boende bønder. En af dem var Yngve i Sjöboda ved Lagan-åen. Dengang var overfald endnu så nyt, at svenskerne blev oprørt. Hvor var politiet? Skulde de fremover være tvunget til at gribe til jagtbøssen? De skrev til justitsminister Thomas Bodström og bad ham komme og se på sagen, men det havde han ikke tid til. Der var - EM-fodbold!
Det oprørte befolkningen endu mer. Undersriftindsamling imod al volden voksede fra dag til dag. Vilde ikke Bodstrôm rejse ned, så vilde en rigsdagsmand, som havde hjertet på rette plads og interesserede sig for forholdene. Han ynkedes over situationen , den stille nagende usikkerhed som lærte folk at låse dørene. "Den oro som de här människorna ger uttryck för, är legitim", sagde han. "Det är en grundläggande samhällsfunktion som inte fungerar och de här männskorna saknar tryggheten i vardagen. Rätt skipas inte och jag förstår att de känner sig övergivna. Med mitt besök vill jag att det skall känna att det är någon som bryr sig."
Hvem var det, som "brød sig"? Hvem var det, som kom de betrængte til hjælp og tog flyveren ned fra Stockholm til "glesbygden" (= tyndt beboet område). Det var jo ham, Reinfeldt med "Åbn jeres hjerter!" Men dengang, for ti år siden, gjaldt det landets egne borgere, værgeløse mod den invasion, som politikerne havde godkendt.
Set i bagspejlet forstår vi nu, at han vilde score politiske points. Han blev statsminister ved det næste valg! 2006.
Han og hans syv-parti regerede i otte år, men nåede ikke det mål, de havde sat sig: at med "information" og "belæring" (læs: propaganda) at få befolkningen med på den idè, at Sverigedemokraterne var undermålere og en million af vælgerne utilregnelige. Den manglende succes hjalp ikke på Reinfeldts vurderinger. Tværtimod fyldte hans politiske uformåen ham med mere og mere had til denne ene stædige million. Det sås tydeligt ved at studere hans kropssprog på TV-skærmen, når talen kom på SD. Hadefulde politikere er uegnede til demokrati.
Gertrud Galster
Sverige, 8.1.15