Jannie iwankow Søggaard skriver bl.a. følgende om den koptiske kirke I Egypten:“Weekendens angreb på en koptisk kirke i Egypten skal ses i lyset af den arabiske revolution. Religiøse kræfter bag angrebet modarbejder den spirende sekularisering, siger eksperter.
Der er i høj grad usikkerhed om, hvilken rolle religion skal spille i det fremtidige Egypten. Det siger flere eksperter efter angrebet på en koptisk kirke i weekenden, der kostede 12 mennesker livet. Bag overfaldet stod en gruppe på 500 salafister, en fraktion inden for islam, der ikke er samlet i en egentlig organisation.
Ifølge Mehdi Mosaffari, professor i islamiske studier på Aarhus Universitet, er salafisterne kendetegnet ved, at de afviser den nuværende situation for islam og mener, at man er nødt til at søge tilbage til profeten Mohammeds tid for at finde det ideale samfund.
Grundene til weekendens angreb kan være mange, men Mehdi Mozaffari peger på, at salafisterne kan føle sig presset af Egyptens nuværende si- tuation. "Måske regner de med, at hvis de skaber vold og kaos, får de mere rum til at regere, og så får de ikke-religiøse sværere ved at organisere sig”, siger han og peger på, at det også er muligt, de blot har følt det som deres religiøse pligt at befri de kvinder, der angiveligt skulle sidde fanget i den koptiske kirke. Lise Paulsen Galal, som forsker i islam på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, mener at sammenstødet ved den koptiske kirke i Kairo skal kobles sammen med de seneste måneders begivenheder i den arabiske verden.
"Der er tale om en reaktion på den arabiske revolution. Grupper i Egypten har taget slagord fra 1919, da den egyptiske stat blev grundlagt, frem. De handlede om, at man godt kunne have forskellig religion, fordi staten kom før alt andet. Det har provokeret salafisterne, som nu problematiserer denne påstand og fremfører, at Egypten ikke må blive liberalt sekulær”, siger hun.
